Vilkår for medlemskab hos City Golf Copenhagen
×Vilkår for medlemskab hos City Golf Copenhagen
Nærværende vilkår er gældende for samtlige medlemskaber hos City Golf Copenhagen (”City Golf Copenhagen”) tegnet den 31. januar 2016 eller senere. Vilkårene udgør en integreret del af aftalegrundlaget mellem medlemmet og Royal Golf Center A/S vedrørende medlemskabet hos City Golf Copenhagen. Alle priser er angivet inklusive moms.
Vi anbefaler, at du tilmelder dig vores nyheds e-mail og service e-mail – så du er sikker på altid at modtage vigtig information vedrørende dit medlemskab, dine bookinger, opkrævninger m.m. Dette gør du på vores website og i golfbox.
1. Tegning af medlemskab
Medlemskabet tegnes af medlemmet selv på www.citygolf.dk eller i City Golf Copenhagen.
For at blive medlem af City Golf Copenhagen, skal du være fyldt 7 år. Hvis du er under 18 år, skal du desuden have en forælder eller værge med ved oprettelsen af dit medlemskab. Medlemmer under 18 år, skal have en forælder eller værge til at stå som betaler for deres medlemskab.
Medlemskabet af City Golf Copenhagen giver ret til frit spil på City Golf Copenhagens 9-hullers bane. Der kan forekomme lukning af banen ved vejrlig og arrangementer herunder Company Days.
Medlemskabet giver endvidere adgang til deltagelse i City Golf Copenhagens arrangementer herunder klubmesterskab. Ved arrangementer opkræves typisk et arrangementsfee.
Medlemmet af City Golf Copenhagen har mulighed for at tilgå et elektronisk DGU kort såfremt, at følgende betingelser er opfyldt:
– City Golf Copenhagen som hjemmeklub
– Bestået langbaneprøve
2. Personligt medlemskab
Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages til eller benyttes af andre end medlemmet. Ved misbrug af medlemskab opkræves gebyr efter gældende takster, p.t. kr. 998.
Ændringer i personoplysninger som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. skal øjeblikkeligt meddeles til City Golf Copenhagen ved e-mail til City Golf Copenhagens bogholderi ([email protected]). Det er medlemmets ansvar, at City Golf Copenhagen til enhver tid har medlemmets korrekte og fyldestgørende personoplysninger. Opfylder medlemmet ikke denne forpligtelse opkræves gebyr efter gældende takster, p.t. kr. 200. Studerende, elever og lærlinge skal fremvise gyldigt studiekort på forlangende, for at opnå studie-, elev- eller lærlingrabat. Fremvises studiekort ikke konverteres medlemskabet automatisk til standardmedlemskabet.
3. Medlemskabsperiode
Et Betalingsservice medlemskab samt øvrige medlemskaber er løbende og fortsættes indtil det opsiges.
Det præciseres, at medlemskabet er underlagt de nyeste gældende vilkår, love og regler.
4. Oprettelsesgebyr
Ved tegningen af medlemskabet betales et oprettelsesgebyr på kr. 750, kr. 1.197 eller kr. 2.394 afhængig af medlemstype. Indmeldelsesgebyr for studerende kr. 750 er kun gældende for kategorien “Den rutinerede”.
Når du indmelder dig på www.citygolf.dk, skal du efterfølgende gå til vores selvbetjeningsautomat og fremstille et medlemskort med billede-ID. Medlemskort skal forevises på forlangende.
Ovenstående er kun gældende for personer, der ikke har være medlem indenfor de sidste 8 måneder gældende for ophørsdato, normalpris kr. 2.872 (for “Den rutinerede”).
Indmeldelse for personer, der har været medlem af City Golf Copenhagen indenfor de sidste 8 måneder, gældende fra ophørsdato for medlemskabet (engangsudgift) Kr. 2.872 (for “Den rutinerede”).
5. Kontingent
I tillæg til det i pkt. 4 nævnte oprettelsesgebyr betaler medlemmet et fast kontingent for medlemskabet, der udgør kr. 4.308 pr. år.
Kontingentet kan enten betales årligt eller gennem forholdsmæssige, månedsvise betalinger (forud) via betalingsservice. Ved årlige og månedsvise betalinger pålægges et månedligt gebyr på kr. 19,50 ved betaling via Betalingsservice, Kredit- og Betalingskort, MobilePay eller Bankoverførelse og kr. 150 ved betaling via Girokort.
Manglende betaling
Hvis et skyldigt beløb ikke kan blive trukket på din konto til tiden, vil dit medlemskort blive spærret. Herved vil du ikke kunne checke ind og reservere starttider, desuden vil du være udelukket i at deltage i alle City Golf Copenhagens arrangementer.
City Golf Copenhagen forbeholder sig ret til at opkræve det skyldige beløb via advokat eller incasso firma, samt at rapportere dårlige betalere til Experian (RKI – Ribers Kredit Information).
Medlemsskabet vil først blive aktiveret igen, når det skyldige beløb er blevet betalt. Der kan være en ekspeditionstid på optil 5 arbejdsdage.
6. Opsigelse af medlemskabet
Medlemskabet kan opsiges med én (1) måneds varsel til udgangen af en måned, når der gået fem (5) måneder efter tegningen af medlemsskabet.
Opsigelse skal ske skriftligt til e-mail [email protected]. Medlemmets fulde navn, fødselsdato og medlemsnummer skal opgives.
En opsigelse er gældende fra den dag vi modtager e-mail vedrørende din opsigelse fra City Golf Copenhagen.
Såfremt medlemmet har betalt kontingent for en periode, som ligger efter tidspunktet for medlemskabets ophør, er medlemmet berettiget til at få tilbagebetalt den relevante andel af det betalte kontingent. Ved beregningen af det kontingentbeløb, som medlemmet har krav på at få tilbagebetalt lægges følgende månedspriser til grund:
Januar: kr. 359
Februar: kr. 359
Marts: kr. 359
April: kr. 359
Maj: kr. 359
Juni: kr. 359
Juli: kr. 359
August: kr. 359
September: kr. 359
Oktober: kr. 359
November: kr. 359
December: kr. 359
Det eventuelle beløb, som medlemmet er berettiget til at få tilbagebetalt, overføres til medlemmets bankkonto senest tyve (20) hverdage efter City Golf Copenhagens modtagelse af den i pkt. 6 nævnte opsigelse.
Tvister og dokumentation
Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal du som medlem kunne bevise, at der er sket en korrekt opsigelse med dato og kvittering fra en e-mail.
Pause
Det er ikke muligt at sætte dit City Golf Copenhagen medlemskab på pause.
Fortrydelsesret
For køb af medlemskab i City Golf Copenhagen har du 14 dages fortrydelsesret, fra den dag medlemskabet er købt (udfyldning af indmeldelsesformular). Tager du imidlertid dit medlemskab/baneleje (reservere en starttid) i brug inden for de 14 dage bortfalder fortrydelsesretten pr. den dato, hvor reservationen/medlemskabet/banelejen tages i brug.
Ved fortrydelser af køb af medlemskab vil hver enkelt reservation på banen blive faktureret til den til enhver tid gældende gæste greenfee pris.
For at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du udmelde dig via en e-mail til [email protected].
7. Generel information
City Golf Copenhagen er et privat golfanlæg drevet af Royal Golf Center A/S. City Golf Copenhagen er dermed ikke en golfklub eller forening, hvor medlemmerne har forvaltningsmæssige eller andre beføjelser, idet samtlige beslutninger vedrørende driften af City Golf Copenhagen samt fastlæggelsen af de herfor gældende vilkår og regler alene træffes af Royal Golf Center A/S.
Golfanlægget er udviklet og bekostet af Royal Golf Center Real Estate A/S, som har lejet arealet, hvorpå golfanlægget er beliggende, af Naturstyrelsen og derefter bortforpagtet golfanlægget til Royal Golf Center A/S. Det præciseres, at medlemskabet hos City Golf Copenhagen udgør en aftale mellem medlemmet og Royal Golf Center A/S, hvorfor medlemmet således ikke på det grundlag opnår nogen rettigheder overfor hverken Royal Golf Center Real Estate A/S og/eller Naturstyrelsen vedrørende medlemskabet og/eller benyttelsen af golfanlægget i øvrigt.
8. Vilkårsændringer
City Golf Copenhagen forbeholder sig retten til at hæve det årlige faste kontingent, som i 2016 udgør kr. 3.588 pr. år, med 10% pr. år. Du kan opsige aftalen med City Golf Copenhagen, såfremt prisstigningen overstiger grænsen på 10% pr. år.
City Golf Copenhagen kan hæve gebyropkrævninger i nærværende vilkår med op til 10% pr. år. Du kan opsige aftalen med City Golf Copenhagen, såfremt gebyrstigningen overstiger grænsen på 10% pr. år.
City Golf Copenhagen forbeholder sig desuden retten til at ændre de øvrige vilkår for medlemskab hos City Golf Copenhagen.
Vilkårsændringer kan være begrundet i ændrede forretningsforhold, markedsforhold samt andre uforudsete omstændigheder.
Ændringer varsles som minimum via opslag på vores website og via servicemails.
Du vil imidlertid blive orienteret om væsentlige vilkårsændringer med en 1 måneds varsel. Orientering om vilkårsændringen vil blive fremsendt til dig pr. e-mail.
9. Bekræftelse af vilkårene mv.
Medlemmet bekræfter ved sin tegning af medlemsskabet på www.citygolf.dk at være gjort bekendt med såvel nærværende vilkår som de på tegningstidspunktet øvrige gældende regler om dress code mv.
I tilfælde af brud på medlemsbetingelser, dress Code eller vilkår, kan City Golf Copenhagen til enhver tid afbryde nærværende aftale om et medlemskab med øjeblikkelig virkning. Alt golfspil foregår på eget ansvar, City Golf Copenhagen tager ikke ansvar for personskader på et medlem, som følge af ulykke eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.
Anvisninger givet af City Golf Copenhagen personale skal altid følges.
Det er ikke tilladt at udøve privat virksomhed i forbindelse med dit medlemskab – såsom træningsvejledning, personlig træning eller lign.
City Golf Copenhagen anbefaler, at alle genstande af værdi opbevares forsvarligt under ophold på centret. City Golf Copenhagen bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade på ejendele, herunder biler.
Det er ikke tilladt at bruge City Golf Copenhagens lokaler eller faciliteter som lokalitet til optagelse af video eller billeder med henblik på markedsføring, uden forudgående aftale med City Golf Copenhagens marketing afdeling.
Såvel nærværende vilkår som de til enhver tid gældende øvrige regler om dress code mv. kan findes på www.citygolf.dk, hvortil henvises.
10. Vilkår for leje af bagskab
Bagskabet er omfattet af den enkelte lejers familie/indboforsikring og ikke City Golf Copenhagens forsikring. Vi opfordre lejer til at gøre sit forsikringsselskab opmærksom på, at der er placeret golfudstyr i bagskab hos City Golf Copenhagen, og at det forventes, at det er omfattet af indboforsikring.
Lejer af bagskabet påtager sig alt ansvar for bagskabets indhold – og kan derfor ikke kræve erstatning eller på nogen måde kræve andre ansvarlig for eventuelle mangler.
Lejer accepterer at aftalen betales over Betalingsservice, Kredit- og Betalingskort, MobilePay eller Bankoverførelse samtidig med øvrigt medlemskab. Aftalen er løbende indtil den opsiges.
Man kan ikke have en bagskabsaftale uden at have et medlemskab af City Golf Copenhagen.
Opsigelse af bagskab følger City Golf Copenhagens opsigelsesvilkår.